Vokal kvartetten dot.note

 

 

Fire Ry-borgere har siden 2001 sunget sammen i en kvartet, hvis repertoire spænder over store dele af den rytmiske musik fra de sidste 50 år. Fra Beatles til Bacharach og fra Manhattan Transfer til TV2.

 

Kvartetten har gennem årene givet koncerter ved bl.a Århus Vokal festival, Byfester og større og mindre private arrangementer. De 4-stemmige arrangementer er en kombination af a capella arrangementer og arrangementer akkompagneret af  piano og saxofon.   

 

Hele vejen har de fire også dyrket et julerepertoire, der trofast er blevet uddelt i Rys butikker, gløggtelte og - i hvert fald de varmere år - fortove.

 

Nu er denne tradition kommet på CD! 11 julenumre, der både rummer engelske og danske tekster og som musikalsk spænder vidt. For eksempel fra den Britiske (med stort B) "Once in Royal Davids City" til den jazzede "Der står et hus i nisseland". Det fælles er klangen af fire stemmer - i arrangementer, der vægter klarhed og gennemsigtighed.

 

 

 

dot.note består af Valborg Hansen (sopran og alt), Line Brandt (alt og sopran), Lars Raunsø (tenor) og Kristian Bierring Lauritsen (bas).

 

Kontaktoplysninger:

Lars Raunsø Jensen

51821314

e-mail: lrj@art-it.dk